Tiden er inde til en webshop

Corona-krisen har vist os, hvor sårbare virksomheder uden online tilstedeværelse er i dag. Hvis du endnu ikke har en webshop, er tiden inde.

Dansk online handel i kraftig vækst

Dansk online handel er steget støt gennem de senere år. Ifølge Dansk Erhverv er e-handlen i Danmark fordoblet på fem år fra 74 mia. kr. årligt i 2014 til 146 mia. kr. i 2019.


Samtidig er danskerne førende i Europa når det kommer til online handel. I 2018 handlede 88 procent af danskerne i alderen 16-74 online. Alt peger mod, at online handlen vil fortsætte med at stige i Danmark såvel som resten af Europa. Det giver virksomheder med en webshop et forspring, både på det danske og udenlandske marked.


Corona-krisen har sat skub i nye vaner

Corona-krisen har gjort det nødvendigt for danskere at øge deres online handel. Postnord oplevede en stigning i antallet af pakker på 30 procent, da Danmark blev lukket ned i marts 2020. Nemlig.com oplevede ligeledes en stigning på 100 procent i forhold til samme periode året før. Når krisen er overstået, vil danskerne have vænnet sig til at handle mere online.


Der spekuleres stadig i hvorvidt vi kommer til at opleve en anden bølge af corona-krisen til efteråret. Det er endnu ikke til at sige præcist, hvordan krisen langsigtet vil ændre vores måde at handle på, men et er sikkert; online handel er kommet for at blive. Hvis din virksomhed ikke har en webshop endnu, er det et rigtig godt tidspunkt at komme i gang.



Få en professionel webshop du selv kan opdatere hos Nous Ideas.


© Nous Ideas I/S | 2100 København Ø